Intralogistiske processer er en yderst vigtig del af en insektproduktion, og XIO – Intelligent Farming, der er et nyt forretningsområde i Sealing System A/S, anvender avanceret teknologi og data tracking til at optimere og håndtere opdrætsprocessen af de mange tons soldaterfluelaver dagligt hos Enorm Biofactory.
Med udsigt til klimaforandringer og en voksende verdens befolkning har effektiv genbrug og bæredygtig fødevareproduktion aldrig været vigtigere. For at reducere den byrde, som fødevareproduktionen har på vores naturlige ressourcer, kan soldaterfluelarven komme til at spille en afgørende rolle. Larverne kan leve af reststrømme fra fødevareindustrien og konvertere dem til sunde og bæredygtige ingredienser til foder og fødevarer.
Det ved man hos Enorm Biofactory, der er Nordeuropas første store kommercielle insektfabrik, med en forventet produktionskapacitet på over 10.000 tons insektmel årligt.
Sealing System A/S og XIO – Intelligent Farming har været med i udviklingen af pilotfabrikken og har ligeledes leveret den endelige logistikløsning.
Enorm Biofactory opdrætter soldaterfluelarver i deres produktion. 25 kg æg kan i løbet af bare 12 dage omdannes til utrolige 100 tons larver. Processen kræver lavt energi-, plads- og vandforbrug per gram protein, hvilket gør produktionen fordelagtig på flere fronter.
Innovativ teknologi og automatisering
XIO – Intelligent Farming, specialiserer sig i logistiksystemer samt data tracking, til produktion af insektprotein. XIO – Intelligent Farming er et nyt forretningsområde i Sealing System A/S, der er en af de førende leverandører af automatiserede end-of-line pakkelinjer i Skandinavien.
-Hos Sealing System A/S tror vi, at praktisk innovation er drivkraften for ægte forandring. Med etableringen af XIO – Intelligent Farming sætter vi nye standarder i branchen og understreger vigtigheden af intralogistik inden for produktion af insektprotein, fortæller Ole Jensen CEO, Sealing System A/S.
XIO’s løsninger omfatter individuelle logistikløsninger, som installeres direkte ved landmanden, pilotanlæg til industrielle insektfabrikker, hvor innovativ teknologi og automatisering muliggør produktion af insektprotein i store mængder.
Intralogistiske processer er en yderst vigtig del af insektproduktion, og XIO – Intelligent Farming anvender avanceret teknologi og data tracking til at optimere opdrætsprocessen. Ved implementering af data tracking, kan effektiviteten optimeres og muliggør håndtering af mange tons larver dagligt.
Soldaterfluen (Black Soldier Fly) og -larver (BSF & BSFL), anvendes ofte i insektproduktion, da de er meget hurtigtvoksende – i størrelsesforholdet fra ét kg æg til 4.000 kg larver på kun 12 dage. Derfor er en automatiseret logistikløsning essentiel.
XIO – Intelligent Farming leverer en række produkter og løsninger, der dækker forskellige aspekter for produktionen af soldaterfluen, -larver og insektprotein – herunder fuldautomatisk logistiksystem, omfattende data tracking, transfervogne og shuttler, samt robotsystemer og robotværktøj.