Den internationale fødevaremesse SIAL Paris 2024 fejrede 60-års jubilæumsmesse i messecentret Paris Nord Villepinte i dagene 19. til 23. oktober 2024. Her fastslog messen sin position som verdens førende begivenhed inden for fødevaresektoren.
Ved et brag af en jubilæumsmesse præsenterede 7.500 udstillere de nyeste fødevaretrends og innovationer for de 285.000 besøgende. Antallet af besøgende steg i år med 8 pct. og messen er således tilbage til pre-corona-tal.
De fem messedage var omdrejningspunkt for præsentation af mere end 400.000 produkter (fra de 7.500 udstillere). Fødevareinnovationer kom i centrum og afspejlede morgendagens tendenser og imødekom forbrugernes voksende forventninger med hensyn til sundhed, bæredygtighed og enkelhed.
SIAL Paris 2024 var en levende, optimistisk og engageret messe.
Messen fastslog sin rolle som en drivkraft i at støtte fødevareomstillingen og opmuntre alle interessenter til at forpligte sig til at være klar på forandring for sammen at reagere på morgendagens store udfordring: at brødføde 10 milliarder forbrugere på en sund og bæredygtig måde.
-Dette års messe, der var rig på indhold, konferencer og topmøder, demonstrerede, hvordan de udfordringer, vi står over for, især miljømæssige, er en kilde til inspiration og en enorm mulighed for landbrugsfødevareindustrien på kort, mellemlang og lang sigt, fortæller Nicolas Trentesaux, administrerende direktør for SIAL.
Denne enestående udgave af SIAL Paris bød også på en festlig aften med et spektakulært show, som fejrede 60 års madudforskning.