Den 1. juli 2025 bliver mere end 40.000 danske virksomheder omfattet af et producentansvar på emballage. Man kan i den forbindelse være bekymret for, at det gode momentum sættes tilbage af gratistvirksomheder, som formår at styre udenom myndighedernes krav. VANA, der er en kollektivordning etableret af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og DagSam, kommer her med perspektiver på, hvordan vi kan undgå det.
Indførslen af et producentansvar på emballage betyder, at ca. 41.000 danske virksomheder fra 1. juli 2025 får ansvaret og omkostningerne for at håndtere deres emballage. Men der er ingen garantier for, at alle velvilligt påtager sig ansvaret.
Greenwashing er et velkendt fænomen. Det sker når mindre miljøvenlige virksomheder iklæder sig lånte fjer og fremstår mere i tråd med denne grønne agenda, end de reelt er. I forhold til alle de nye producentansvar fra fx EU – som kommer på alt lige fra elektronik, emballage og tøj – er der opstået et lignende begreb, som vi også kommer til at høre mere om i de kommende år: ”Freeriding”.
-Det drejer sig om gratistvirksomheder, der effektivt formår at glide under radaren og dermed får en omkostningsfordel i forhold til deres konkurrenter. De vælger ganske enkelt at blæse på deres producentansvar og finder smuthuller til at undgå sanktioner fra myndighederne, siger Marianne Roed Jakobsen, som er administrerende direktør i kollektivordningen VANA.
Gør det til et lovkrav
VANA er etableret af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og DagSam. Kollektivordningen tilbyder at varetage det kommende producentansvar på emballage for danske virksomheder, og den har allerede en bred vifte af landets største virksomheder som medlemmer.
-Der er en simpel måde, hvorpå antallet af freeridere kan nedbringes til et minimum. Gør det til et lovkrav, at alle virksomheder med et forbrug over en bestemt grænse – fx et ton emballage – skal være medlem af en kollektivordning. Kollektivordningen kan så varetage producentansvaret professionelt for dem. For vi forstår om nogen, hvis mange mindre virksomheder måske synes, at opgaven virker uoverskuelig, siger Marianne Roed Jakobsen videre.
Danske virksomheder omfattet af et producentansvar på emballage skal nemlig sikre, at deres emballage bliver indsamlet og leveret til et sorterings- og genanvendelsesanlæg. Sideløbende med det skal virksomhederne lade sig registrere hos Dansk Producentansvar og rapportere deres forbrug af emballage. Forbruget skal der så betales en afgift af, og princippet er her, at desto mere emballage, der forbruges, desto højere afgifter skal virksomheden betales.
-Med et lovkrav om, at de danske virksomheder skal være medlem af en kollektivordning, slipper de for at skulle varetage denne omfattende proces selv. Samtidig med det får de en garanti for, at det sker i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Sådan har det fx været i Norge i mange år, slutter hun.