Deltag i Codex Alimentarius’ verdensomspændende World Food Safety Day, som i år finder sted for sjette gang. Det sker på et online event den 7. juni 2024 under temaet: ”Prepare for the unexpected” med Landbrug & Fødevarer og Food Nation som værter.
Her vil der blive stillet skarpt på, hvordan samarbejde, kommunikation og forberedelse er centrale fundamenter i arbejdet med fødevaresikkerhed, især når uventede situationer opstår.
Danske fødevarer er internationalt kendt for deres høje fødevarekvalitet og -sikkerhed. Dette skyldes ikke mindst det stærke samarbejde mellem virksomheder, forskning, myndigheder og Landbrug & Fødevarer, som sammen understøtter den høje kvalitet, fødevaresikkerhed og innovation og tilliden til danske produkter.
Fødevaresektoren er en del af de komplekse globale forsyningskæder præget af konstante forandringer. I et usikkert og volatilt marked er det nødvendigt at være opmærksom på de risici, der opstår og være klar til at reagere og agere.
Derfor glæder arrangørerne sig til at byde velkommen til en indsigtsfuld World Food Safety Day med fokus på samarbejde, og hvor vi tager udgangspunkt i vandressourcers betydning, når det uventede sker.
Praktisk
Tid: Fredag den 7. juni 2024, kl. 10.00 – 12.00.
Sted: Online event. Deltagelse er gratis.
Send en mail med navn, titel og virksomhed til fvf@lf.dk mærket ”World Food Safety Day” senest mandag den 3. juni.
Målgruppe: World Food Safety Day er rettet mod nøglepersoner inden for fødevaresikkerhed, innovation og markedsføring.
Program
9.45: Check-in til virtuelt møde
10.00: Velkomst
v/ Mie Ole Lauritzen, director, Food Nation, Anna Høgberg, afdelingsleder, Landbrug & Fødevarer
Åbningstale
v/ Merete Juhl, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer
Har vi drikkevand nok?
v/ Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain
”Når det uventede sker” – Det nødvendige samarbejde
v/ Nikolas Kühn Hove, beredskabschef, Beredskab og krisestyring, Fødevarestyrelsen
Debat: Kommunikation med markederne, når det uventede sker
v/ Lene Mølsted, kontorchef, Foder og Fødevaresikkerhed, Fødevarestyrelsen, Katja Goodhew, statskonsulent ved ambassaden i Kina, Nanna Stensvig, chefkonsulent, sektoransvarlig oksekød, Landbrug & Fødevarer
12.00: Tak for i dag