Installationen af en ny Ishida multihead-vægt hos en af Polens største kødproducenter har vist sig at forbedre linjens gennemløb betydeligt; det drejer sig om vejning og pakning af virksomhedens nye serie af dumplings.
Førhen pakkede Wierzejki, der er en af Polens største kødproducenter, deres dumplings manuelt. Det krævede seks personer for at opnå de nødvendige 1,2 tons dumplings, der skulle pakkes hver time.
Desuden forårsagede den manuelle vejning produkt-giveaway, hvor nogle pakker var op til 25 gram over deres målvægt.
Nu har en Ishida CCW-RVE-214W-1S-30-WP multihead-vægt erstattet den besværlige og tidskrævende håndpakning – og det samlede tab er reduceret markant fra fem procent til mindre end to procent per pakke.
Nøjagtighed er alt
-Nøjagtighed er alt i vores forretning, og det var også drivkraften bag vores investering i Ishida-løsningen, fortæller Adam Zdanowski fra Wierzejki.
-Ishida multihead-vægten tilbyder økonomiske fordele gennem vægtens høje og konsistente nøjagtighed samt effektivitetsforbedringer og eliminering af menneskelige fejl, fortsætter han.
CCW-RVE-214 vejer dumplings hovedsageligt i 400 grams pakker, men løsningen er i stand til at håndtere en lang række forskellige størrelser og slutvægt på de pakkede dumplings.
Dette giver Wierzejki fleksibiliteten til at reagere hurtigt på markedets og kundernes krav.
Lige så vigtigt er det, at løsningen er konsistent; det bidrager med at forbedre forbrugeroplevelsen og understøtte Wierzejkis førsteklasses mærkeimage.
Ishida RVE-modellen har dens patenterede Pulse Width Modulation (PWM) teknologi, som giver større kontrol over indføringen af produktet i toppen af vægten og under overførsel til tragtene. Ved at være i stand til automatisk at variere både amplituden og varigheden af vibration, leverer vibrationsføderne et kontrolleret og ensartet flow af produktet for at opretholde hastighed og effektivitet, mens de praktisk talt eliminerer overfyldning i beholderne.
Prægede overflader letter et jævnt produktflow i hele vægten.
Et specielt distributionssystem under Ishida-vægten giver en hurtig og effektiv overførsel af dumplings til termoformningsmaskinen.
Multihead-vægten er i drift 12 timer hver dag. Takket være dens intuitive berøringsskærmsbetjening er opsætning og skift nemme at foretage, og det kræver kun én operatør at overvåge linjen. Vægtens modulære design tillader nem fjernelse og udskiftning af kontaktdele for en hurtig og grundig daglig rengøring.
Vægt nummer to
Dette er den anden Ishida multihead-vægt, der er installeret hos Wierzejki. Ligesom den første vægt, der ifølge Wierzejki har fungeret perfekt i over to år, har den nye model også vist sig ekstremt pålidelig.
-Fordi vi allerede kendte til vægtens nøjagtighed og pålidelighed, var Ishida det oplagte valg for denne yderligere investering, fortsætter Adam Zdanowski. Og da dette ydermere er en specialistapplikation, var Ishidas erfaring med vores type produkter også en nøglefaktor i beslutningen om at investere i en ny multihead-vægt.
Investeringen har en tilbagebetalingstid på cirka 18 måneder.
Vægten blev installeret af Ishidas mangeårige lokale partner i Polen, Fenix Systems. Installationen blev afsluttet på under to dage, og Fenix var vært for en endags workshop for at hjælpe operatørerne med at blive fortrolige med maskinen samt yde løbende teknisk fjernsupport.
-Vores nye Ishida-vægt har givet os øget nøjagtighed, effektivitet og ingen nedetid – sammen med fremragende service og support, som alt sammen bidrager positivt til bundlinjen, konkluderer Adam Zdanowski.
-I dag er det svært at forestille sig vores dumplingsproduktion uden Ishida multihead-vægten, siger han afslutningsvis.
Wierzejki blev etableret i 1991 og er i dag en af Polens største kødproducenter. Virksomheden beskæftiger omkring 1.500 medarbejdere og leverer sine produkter både til hjemmemarkedet og i hele Europa, Asien og Afrika.
Virksomheden tilbyder en bred vifte af produkter, som udover traditionelt kød omfatter en række forskellige typer pålæg og delikatesser såsom salater, forårsruller, dumplings, pandekager og kroketter.
I 2021 åbnede Wierzejki et anlæg til forarbejdning af fjerkræ, hvilket har ført til introduktionen af fjerkræbaserede convenienceprodukter.