Hannover Messe er verdens største industrimesse. Fra den 31. marts til den 4. april præsenterer 5.000 udstillere de nyeste teknologier fra de digitale industrier, de mekaniske og elektriske industrisegmenter samt energisektoren. Der forventes op mod 130.000 besøgende. Fokus er på fremtidens produktionsmetoder og energiforsyning under årets tema: “Energizing a sustainable industry”

Hannover Messe er en af de vigtigste internationale platforme og hot spots for den fremtidige industrielle transformation.
Mere end 5.000 udstillere vil fra den 31. marts til 4. april 2025 stå klar til at præsentere de nyeste teknologier for forventelige 130.000 besøgende; svarende til 14.000 forskellige produkter og løsninger fra de mekaniske og elektriske industrisegmenter, de digitale industrier samt energisektoren.
Fokus er på fremtidens produktionsmetoder og energiforsyning under årets tema: ”Energizing a sustainable industry”.
Fra digitaliseringen af komplekse produktionsprocesser over brugen af brint til at drive hele produktionsanlæg til anvendelsen af AI til at optimere produktionsprocesserne præsenterer messen et holistisk billede af teknologiske muligheder for industrien i dag og i morgen. Fokus her er på samspillet mellem robotter, kunstig intelligens, drevteknologier, vedvarende energi, brint og en lang række andre teknologier, herunder den industrielle metaverse.
Et konferenceprogram med omkring 1.600 talere fuldender programmet.
Hvert år samler Hannover Messe udstillere og besøgende fra industrien, forskningen, finanssektoren og den politiske verden. De får her mulighed for at opleve, hvordan nutidens udfordringer kan vendes til muligheder.
-Vi står ved en historisk skillevej, fortæller Deutsche Messes bestyrelsesformand Dr. Jochen Köckler. Det nuværende globale miljø er med til at forme, hvordan de industrielle og de forsyningsmæssige strukturer vil se ud i fremtiden.
-Tilstanden i for eksempel bilindustrien afslører, at den internationale situation tvinger – ikke kun individuelle produktionsvirksomheder – men hele industrinationer til fundamentalt at genoverveje deres strategier. Uanset om det er USA, Asien eller Europa, så er der et presserende behov for flere investeringer i digitalisering, automatisering og elektrificering af industrien. Kun på denne måde kan konkurrenceevne og bæredygtighed bringes i overensstemmelse, siger Jochen Köckler videre.
Læs den fulde artikel om Hannover Messe 2025 i Plus Proces. Her kan man læse yderligere om de forskellige fokusområder som digitalisering, robotter, smart manufacturing, trykluft, vakuum, fluid- og drevteknik samt industriens energiforsyning.